Tilmelding
Ring i dag på telefon
22 32 32 55

Årets TUI'er 2021

2 personer har budt ind med indstilling af en person til titlen som Årets TUI’er.

Den ene skriver: Årets TUI’er er en person hvis hjerte banker for fodbold, en varm person som er rummelig og venlig overfor både børn og forældre. En person, der vil gå langt for at hver dreng og pige kan spille bold – passer det ikke aldersmæssigt, så tilpasses det.

Den anden skriver: Årets TUI’er er en person hvis hjerte banker for håndbold. En person der tænker på andre - før sig selv. En person der altid springer til “når lokummet brænder”. En person der aldrig – som i aldrig, siger nej til en opgave og altid er den første der svarer bekræftende på en – af mange – mails i TUI regi.

Et mangeårigt loyalt arbejde i fodbold afdelingen-  på banen og ikke mindst som forældre på sidelinjen. En rolle som træner er det vist også blevet til, endvidere har personen i mange år været med i fodboldbestyrelsen. En pligtopfyldende og engageret og yderst loyal person i relation til TUI.
 
Om årets TUI’er er en varm og omsorgsfuld person, der ikke er bange for at give en hånd med alle steder. Om det er til FaktaCup, Fodboldturen - TUI’er opdrager sine børn til også at blive en del af holdet og en del af klubben.

Fakta er – de to indstillinger fra henholdsvis Gitte Friis og Else Strauss Harpsø går på en og samme person, hvilket jo gjorde lettere for Hovedbestyrelsen at vælge hvem der skulle have titel af ”Årets TUI’er 2021”

Med følgende ord blev årets TUI’er kåret torsdag den 10. marts 2022 ”Du skal vide, at det altid er en fornøjelse at samarbejde med dig, dit rolige – lidt ”knejtede” sind er altid inspirerende.
Årets TUI’er er Anders Christensen Hjorth – stort tillykke til dig.
Taars-Ugilt IF | Johannes Hansens Vej 19 | 9830 Tårs | Tlf.: 22 32 32 55